10. Konklusion

I vores undren over, at der ikke endnu er en etableret virtuel fokusgruppe form, satte vi os for at undersøge følgende problemformulering:

Hvilke forhold har indflydelse på transformering af fokusgruppemetoden som undersøgelsesform fra den traditionelle mødeform til et virtuelt miljø?

Hvilken udvikling af metoder, færdigheder hos deltagere, hvilke tekniske muligheder kræver det?
Hvilke systemer og værktøjer kan matche betingelserne for en fokusgruppeundersøgelse?
Hvordan kan en virtuel ramme for gennemførelse af et online virtuelt miljø for fokusgruppeinterview etableres?

 

Fokusgruppers bærende element er interaktion, derfor det er vigtigt, at det foregår i trygge og komfortable rammer. Udarbejdelse af etiske guide lines for interviewet kan være en tryghedsfaktor.

Emnevalget i forhold til undersøgelsesformen kan have stor betydning. Nogle emner egner sig umiddelbart til OFG/VFG, hvor dybdeinterviewets respondenter nævner ting, der i forvejen er på nettet: spil, online serviceydelser, evaluering af websites, (med vidt forskellig indholdskarakter) som også Schneider foreslår.

Kravene til en platform er at, systemet først og fremmest er synkront, og at det opfylder grad 5 i vores graduering – der er både billede og lyd. Dertil er det vigtigt at kropssproget kan indgå i kommunikationen.

Gruppens sammensætning en meget afgørende for hvordan CMC forløber. Det handler om Computer Literacy, om at være skriftligt velformuleret til den tekstmæssige kommunikation, og verbalt velformuleret til den verbale. Dermed kan personlige kompetencer hos deltagerne siges at have stor betydning.

Deltagernes IT-parathed er en vigtig forudsætning - og det virker som om Breeze nærmest inviterer deltagerne til at interagere. Interfacet er nemt at navigere rundt i, det er overskueligt og via en Presenter-funktion kan alle inddrages til i fællesskab at skrive og brainstorme på f.eks. Whiteboardet. Flere deltagere i VFG-forsøget så hurtigt mulighederne for at kunne afvikle f.eks. interne møder i større virksomheder virtuelt med samme platform, og derved spare tid og logistik.

Deltagerne oplevede også en slags indordning i deres respektive roller, men efterlyste samtidig, at der udstikkes retningslinier for selve forløbet, og at man i det hele taget udviser netetikette.

Sammenholder vi VFG-erfaringerne med Morgans bekymring over hvordan man fornemmer stemningen, nærværet og fællesskabet i gruppen, når kropssprog, gestik og mimik (går tabt eller) omsættes til det virtuelle miljø, er resultatet, at Breeze imødekommer brugernes ønsker om billeder, nærvær og kropssprog, bl.a. pga. sin fleksibilitet, skabeloner, tilpasning af de enkelte Pods f.eks. at billedbåndet kan placeres og tilpasses i størrelse etc.

Faktisk åbner det virtuelle rum op for nye vinkler i interaktionen, idet deltagerne via Pods kan forberede og reflektere indlæg, chatte med udvalgte eller med hele gruppen, og deles om udvalgte Pods, ’private chats’, whiteboards osv. Dette kan tolkes som, at man forstærker den mulighed, der i et normalt møde er for at tage noter, hviske med sidemanden, læse og overveje tekster.

Det er vores konklusion, at en online fokusgruppe – i den udlægning, der er beskrevet i projektet, ikke kan leve op til de kvalitative krav for gennemførelse af en fokusgruppeundersøgelse, men med anvendelse af den virtuelle fokusgruppe er det muligt.

De forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en virtuel fokusgruppe kan skabes, er til stede. Der er tilstrækkelig – og stadigt voksende - udbredelse af kommunikationsmuligheder i form af Internet med en stadigt stigende kapacitet, både generelt i samfundet, og hos den enkelte potentielle deltager.

Med en portal, som skitseret i projektet, kan potentielle deltagere introduceres til det virtuelle rum, og med en platform som Breeze, er der et fuldt ud tilstrækkeligt værktøj for gennemførelse af den virtuelle fokusgruppe.