11. Diskussion og perspektivering

Formålet med dette kapitel er at diskutere nogle af de interessante emner, der er dukket op undervejs og i afslutningen af arbejdet med specialet, og som kunne være genstand for videre bearbejdning.

 

Det kunne være interessant at undersøge:

Hvorledes vi, som mennesker og samfundsborgere godt på vej ind i videnssamfundet, er i stand til at transformere traditionelle samarbejdsformer til det virtuelle, hvorledes manifesterer IT-kulturen sig i vores dagligdag?

Det er tydeligt i projektet, det handler om IT-kompetencer og en open minded-hed overfor det ukendte. Det er igen demografisk og livsstilbestemt, hvem der så kan være med på vognen. Rapporten fra Teknologisk Institut 'Kompetence og IT' – sætter fokus på IKT Literacy og går dybere ind i befolkningens it-vaner.  Det kunne være interessant at sammenligne dette med de deltagere, der pt. er med i face to face fokusgrupper for at finde ud af, hvor de befinder sig rent IKT-literacy demografisk. For vores undring går jo på, at hvorfor gør bureauer (afholderne) ikke bare det hele virtuelt?

I projektet har vi arbejdet med mange artikler bl.a. fra amerikanske forskere og marketingfolk, som stadig sværger til chat og dermed tekstbaserede fokusgruppeinterview. Hvilke barrierer er der mon i 'guds eget land', for at de ikke bare går virtuelt?  Handler det om literacy eller noget helt andet. Kunne det være det generelle amerikanske udviklingsstade på hard- og softwaren, der ligger en dæmper på virtualiteten?

Er det et spørgsmål om teknik: båndbredde, computernes kapacitet og programmer mm. ? Er de interview platforme, som der blandt andet er præsenteret i projektet, overhovedet klar til at matche behovet?

Er vi som samfund i det hele taget parate til denne transmission af adfærd og interaktion? Og hvad skal der til – kan vi hente inspiration fra IT og Videnskabsministeriets strategi for Danmark som IT-foregangsland?

Med de platforme, vi har haft fat i – både under studiet, i forbindelse med vores arbejdspladser, og især de, vi har arbejdet med i forbindelse med dette speciale, ser vi en kraftig udvikling fra CSCL og CSCW platformene, der bare er et år eller ældre, hvor faciliteterne kan imødekomme et meget virkelighedsnært virtuelt miljø for kommunikation.

I vores graduering er der tale om, at der skal være grad 5 – synkron tekst tale og billede – med tidstro opdatering.

Eller som en tidligere Mil-studerende siger i en artikel 1) , der er ikke behov for egentlig læringsteori til at beskrive e-læring, men ved en kombination af Aktør-netværks-teori (et tankesæt) har hun fundet frem til at e-læring eller et CSCL-forløb dermed har mulighed for at organisere sig selv. Altså, aktørerne eller deltagerne organiserer det virtuelle samarbejde ved interaktion med hinanden og selve det program, som muliggør forløbet. En interessant parallel til vores VFG-forsøg, hvor deltagerne organiserede fokusgruppeforløbet i deres interaktion og med moderator på en chat. De var nærmest selvkørende sammen med programmet! Er dette en tegn på vi har fat i en ny 'organisationsteori' eller fokusgruppeform, hvor det er interaktionen der sætter scenen og ikke kun skaber data?

 

Afslutningsvis kan det diskuteres, hvem eller hvad det er, der bestemmer, hvornår virtualiteten bliver en realitet? Er det mennesket eller teknologien, der pt. er den største hindring for udvikling?

Umiddelbart vil vi ud fra projektets undersøgelser sige at det lige nu er teknologien i form af programprodukter, båndbredde, hurtighed osv. men det er kun et spørgsmål om tid …

 



1) artikel fra Computer world, Utraditionel metode forklarer e-læring, downloaded 29.3.2006 http://www.computerworld.dk/art/32859?op=print