2.1 Kvalitet og kvantitet – hvor placerer vi vores undersøgelser - N

Figuren kan bruges til forskellige illustrationer af forholdene i forbindelse med undersøgelser.

Befinder man sig i feltet med mange respondenter, simple eller få spørgsmål – øverst til venstre i hjørnet, markeret med 1– vil der typisk være tale om spørgeskemaer eller enqueter.

Hermed er der typisk tale om kvantitativ undersøgelse, hvor man ikke har interesse eller behov for mere nuancerede eller begrundede svar.

Hvis man gennemfører en stort anlagt – og udvælgelsesmæssigt velfunderet - undersøgelse, hvor der er relativt mange respondenter, som f.eks. bliver interviewet pr telefon, kan man opnå mere nuancerede og begrundede svar, og i kraft heraf opnå højere validitet og kvalitet i resultaterne – der kan være ved 2 i figuren.

Få respondenter, med meget nuancerede besvarelser kan føre til høj kvalitet af undersøgelsen, når man har sikret validiteten – nederste højre hjørne, markeret med 3 - her vil der typisk være tale om dybdeinterview eller fokusgrupper.

Et yderpunkt i en graduering mellem kvalitative og kvantitative undersøgelser er for eksempel den type ja / nej undersøgelser, der ofte ses i forbindelse med offentligt tilgængelige medier, f.eks. aviser eller netaviser.

Tekstboks: Landskamp og profeten
 

Flere spillere mener, det bør overvejes om landskampen mod Israel 1. marts skal aflyses på grund af Muhammed-krisen. Hvad mener du?
  Ja - den skal aflyses

  Nej - den skal spilles

  Ved ikke

Her kan man i eksemplet (afskrevet fra Politikens webudgave, den 19. februar 2006), tilkendegive sin mening om et spørgsmål – ved at klikke ”Ja”, ”Nej” eller ”Ved ikke” til spørgsmålet om landskampen mod Israel skal afvikles

Svarene opsamles automatisk via avisens webserver, og kan give en umiddelbar meningstilkendegivelse med procent fordeling af svarmulighederne. Altså en rent kvantitativ undersøgelse, hvor man kun i begrænset omfang har overblik over respondenterne, man ved ikke hvilken baggrund der er svaret på.

For at tage lidt markante synspunkter, kunne en svare ja til aflysning, fordi han vil markere, at han helst er fri for fodbold, mens en anden kunne ønske kampen flyttet til et for hende mere bekvemt tidspunkt.

Respondenterne vil være at finde blandt læsere af Politikens netavis, men denne gruppe er næppe særlig veldefineret, de læserundersøgelser, man har, vil typisk beskrive f.eks. faste læsere, abonnenter til papirudgaverne, - og dermed vil den demografiske baggrund for at bruge resultaterne være afgrænset. Altså har man risiko for en lav grad af repræsentativitet i undersøgelsen.

Med bevidsthed om disse begrænsninger vil en sådan enqueteundersøgelse til gengæld kunne bruges som grundlag for at fortælle om en ’umiddelbar folkestemning’, og ofte bliver disse typer gentaget efter en periode, og kan dermed belyse en bevægelse i stemningen.

Fordelene ved denne fremgangsmåde ligger objektivt set i nem, billig og ukompliceret gennemførelse, mens risici ligger i tolkninger (eller overfortolkninger) af validiteten i undersøgelsen.

Ønsker man større validitet, vil man praktisk have svært ved at opnå det ved mange respondenter, og man må gribe til mere nuancerede undersøgelsesmetoder. Her kræves yderligere et grundlag i udvælgelsen af respondenter, således at der sikres den til formålet nødvendige repræsentativitet. Et spørgeskema, papirbaseret eller netbaseret – med mange spørgsmål, vil ofte blive valgt som redskab.

For eksempel gennemfører fagforeninger jævnligt undersøgelser af løn- og arbejdsforhold i deres medlemskreds. Populationen er dermed ganske veldefineret og derfor vil det være muligt at spørge indenfor rammer, der umiddelbart kan forstås og accepteres af respondenterne. Motivationen hos den enkelte respondent til at deltage i undersøgelsen vil være en forudsætning for at få valide besvarelser og den kan opnås ved at respondenterne oplever at høre til et fællesskab – f.eks. fagforeningen – og fordi der er tale om forhold, der har umiddelbar interesse for den enkelte deltager.

Denne type undersøgelse beskæftiger sig især med emner, der er kvantificerbare, - lønsummer, arbejdstimer, pensionsprocenter etc., men anvendes dog også med lidt mere holdningsorienterede emner som f.eks.  tilfredshed, eller ønsker om ændringer.

En sådan undersøgelse kunne placeres i figuren ved 2.

Andre typer af undersøgelser går efter mere nuancerede besvarelser, hvor holdninger, opfattelser, forventninger er fokus for undersøgelsen. Her vil spørgeskemaer blive meget detaljerede, og sjældent alligevel kunne afbilde hele spekteret af opfattelser.

I stedet vil man gennemføre interview på en eller anden måde. Er der tale om mange respondenter, kan man bruge telefoninterview, hvor interviewer har en guide at gå ud fra, men i kraft af kendskab til emneområdet også kan bevæge sig ud i de tilgrænsende områder, så nuancer eller nye synspunkter kan inddrages.

Når man har anvendt disse former, vil man ofte have erfaret et behov for yderligere nuancering, end der kan udlæses af interviewresultaterne.

Det personlige interview med enten en gruppe (fokusgruppe) eller enkeltpersoner (dybdeinterview) vil så være den metode, der kan føre til detaljerede og resultater.

David Morgan (Morgan, 1997) er en af de centrale forfattere, der har beskæftiget sig indgående med kvalitative undersøgelser, og med valget af interviewformer, som i forhold til emne for, 0g mål med, undersøgelsen, vil give det bedste resultat.

Når man planlægger en undersøgelse, kan man med figuren sige, at man vil tilstræbe at komme på den rette side af den blå diagonal, der bevidst er tegnet udvisket. Man ønsker så høj validitet som muligt ud fra det udgangspunkt, der nu er sat. Samtidig vil man (om ikke af anden årsag end økonomi) søge at arbejde med så få respondenter, som det nu er muligt og statistisk forsvarligt i forhold til undersøgelsens mål.

Dermed kan man sige, at man skal tilstræbe, at undersøgelserne placeres til højre for den blå diagonal – at de kompromiser, der vælges, giver en formålstjenlig balance mellem detaljeringsgrad, antal respondenter, og ressourceforbruget.

 

I projektets arbejde med fokusgrupper, der baseres på webkommunikation, søger vi at udvikle nogle metoder, der kan understøtte denne intention.