5.1.1 Fokusgruppers baggrund og oprindelse - L

Fokusgruppemetodenså dagens lys i 1940’erne, hvor Paul Lazarsfeld ved Columbia University, stod for den kommercielle markedsundersøgelse af, publikums respons på ’radio soap operas’ og lignende.(Morgan 1997:4) Face-to-face fokusgrupper har eksisteret siden 1950’erne. Men blev først udbredt kommercielt i løbet af 1960’erne.

Fokusgrupper blev først og fremmest udbredt som et kommercielt marketingværktøj, specielt i USA og de engelsktalende lande i øvrigt, er en hel branche for sig selv med egne magasiner, bøger og websteder. Og ikke mindst blev de anvendt af analysebureauer og andre virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med at moderere og afholde fokusgrupper.

Men selve undersøgelsesmetoden er gennem det sidste årti i stigende grad også blevet anvendt til andre emner end de rent markedsføringsmæssige.  Med den synsvinkel, at interviewmetoden, og specielt det fokuserede interview i gruppen, er specielt velegnet til at uddrage holdninger og meninger – og udvikling af disse, ses metoden i stigende omfang også anvendt til blandt andet emneområder som f.eks. politisk udvikling eller medarbejdertrivsel – altså en mere generel orientering mod at arbejde med såkaldte ’bløde værdier’.

F.eks. refererer Parent m.fl. undersøgelser om behov for biblioteksfaciliteter på et universitet – eller udvikling af turismen i et område. (Parent 2000:51)

 


Rollefordeling i en fokusgruppe

Deltagerne i en fokusgruppe tildeles roller, som de skal udfylde, så længe interviewet varer.

Deltagerne vælges ud fra et informationsmaksimerings synspunkt: ’Hvem har indsigt?’ (Bodelsen 1997: 57) og de er inviteret og har indvilget i at deltage i fokusgruppeinterviewet. Rollen går ud på at dele viden og holdninger og deltage i fokusgruppens kollektive udvikling af viden og meninger.

Moderator ’en moderator spiller en lidt anden rolle, end en interviewer i et individuelt interview, fordi det er en anden og mere omfattende form for social interaktion, der foregår. … En moderator skal ligesom en almindelige interviewer først og fremmest være indstillet på at lytte. Deltagerne skal altid tale mere end moderator’ (Halkier 2003: 54).

Man skal som moderator kunne håndtere de sociale dynamikker i en gruppe. Man skal initiere og facilitere; udtrykket dækker over ’at moderatorens rolle først og fremmest er at muliggøre den sociale interaktion i fokusgruppen – ikke at kontrollere den’ (Bloor 2001:48.50).

Observatøren observerer forløbet og servicerer/nurser gruppen.

Opdragsgiver f.eks. forskeren der vil undersøge følger i langt de fleste tilfælde med, som en passiv observatør f.eks. bag en spejlvæg eller via videooptagelsen af selve fokusgruppeseancen.

Emner

Fokusgrupper er et værktøj til kvalitative undersøgelser, hvor emnerne og de efterfølgende ”data skal afspejle dybtgående og helhedsorienteret forståelse af specifikke fænomener. Data bør derfor være arts-bestemte ’ikke-tal’, ’livsnære’, ’følsomme’ og nuancerede. Fokus på variationsrigdom, ekstremværdier, det særegne, afvigende, problematiske og perspektivrige” (Bodelsen 1997:57)

Etik

Der er altid etiske aspekter med, når man har med mennesker at gøre. I en fokusgruppe, hvor der er fokus på meninger, videnskabelse og interaktion er det vigtigt med nogle retningslinier ikke mindst i forhold til deltagerne.

Det er vigtigt at deltagerne kender fokusgruppens præcise formål og omstændighederne omkring, hvad fokusgruppens data bruges til. Bliver de til en bog eller udgivelse på anden måde.

Det skal være klart for deltagerne, at de kan forblive anonyme i datamaterialet. Dvs. deres identitet kan sløres ved brug af pseudonymer. Deltagerne skal også informeres om, i hvilket omfang andre hører eller gennemser optagelserne fra fokusgruppeseancen.

(Halkier 2003: 70)

Man kan imødekomme etiske vanskeligheder, ved at udarbejde guidelines for fokusgruppeseancen, samt sikre sig at disse overholdes.

Udvikling i medier

Med udgangspunkt i rollebesætningen, medierende faktorer og definitioner på fokusgrupper, undersøges mulighederne for at indkredse en metode til afholdelse af en virtuel fokusgruppe interviewform.

I face-to-face  situationen vil den medierende faktor typisk være de verbale og non-verbale udtryk. Man kan sige de er formidlere af kommunikationen og dermed den måde data bliver skabt på. Men hvad sker der, når et interview medieres med teknologi. Hvilken indflydelse har f.eks. en telefon, eller en computer på produktionen af data?  

I 1970’erne begyndte man at anvende telefonen som medie, hvilket betød at man kunne nå respondenter med stor geografisk spredning, som igen kunne give nye demografi- og markedsmuligheder og ikke mindst var det en billig dataindsamlingsmetode.

I 1990’erne blev forskellige former for online fokusgrupper udbredt. Den såkaldte computermedierede kommunikation opstod.

Murray (Bloor 2001 :75) var i 1997 en af de første, som dokumenterede brug af online fokusgrupper. Indenfor socialvidenskaben, som omhandlede studiet af læge/sygeplejerskers ekspertise indenfor computere. Han kombinerede altså stor geografisk spredning og kendskabet til computermedieret kommunikation. De virtuelle grupper bestod af 6-8 deltagere og forløb asynkront over 4 uger. Fokusgruppen var email-baseret, derfor kan det diskuteres hvad der skete med gruppeinteraktionen. Men tidspunktet taget i betragtning, kan teknologien simpelthen have været en begrænsende faktor.

I 1998 styrede (modererede) Stewart (Bloor 2001:77) en synkron online fokusgruppe, som forløb over nogle timer, over emnet ”young womens’s health risk perceptions”. Undersøgelsen gik primært ud på at finde ud af nettets brugbarhed, som et kvalitativt helbredsforsknings værktøj. Deltagerne befandt sig hhv. i Kina og spredt i Australien. Konklusionen på denne online-metode var: ”However, Stewart et al. (1998) concluded that the study demonstrated a viable methodological approach in cross-cultural research, highlighting a similarity in public discourse about health risk issues in a way that traditional face-to-face forms of research could not”.

En FFG fokusgruppe, består således, uanset mediering, grundlæggende af nogle deltagere og et emne, som de samles om og fokuserer på i fællesskab sammen med en moderator. Morgan citeres af flere andre forfattere, (bl.a. Gaiser 1997:135 ) for:”the hallmark of focus groups is the explicit use of the group interaction to produce data and insights that would be less accessible without the interaction found in a group” (Gaiser ref. til Morgan 1988:12)

Det centrale emne i selve FG-udvikling er dermed interaktionen, altså processen inden for den ramme, som gruppen udgør.