5.1.2 Interaktion som omdrejningspunkt - L

Ved face-to-face fokusgrupper er det selve den fysiske interaktion, som er dialogskabende og producerer datamaterialet. Derfor er de gode til at producere data om, hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige fortolkninger. Fokusgrupper er gode til at producere data, som belyser normer for gruppers praksisser og fortolkninger (Halkier, 2003:112)

Det er altså den særlige kombination af gruppeinteraktion og emnefokus, som gør fokusgrupper særlig velegnet til producere data, som siger noget om betydningsdannelse i grupper.

Betydningsdannelse er en naturlig del af menneskers sociale erfaringer, forstået på den måde at: hvad gør folk. hvor, hvornår og sammen med hvem. Hvordan oplever de det og hvordan bliver oplevelsen brugt til at forstå andre situationer? Det er alt sammen med til at eksplicitere hvad der betyder noget og giver mening.

Sociale erfaringer bliver til selvfølgeligheder og selvfølgelige repertoire, som mennesker trækker på, når de fortolker og handler sig igennem dagligdagens aktiviteter i samspil med relevante andre

’En stor del af disse erfaringer og brugen af dem fungerer så selvfølgeligt, at repertoirerne for forståelse sjældent italesættes direkte. Snarere fungerer sådanne repertoirer som såkaldt tavs viden i menneskers praktiske bevidst hed (Halkier ref.: Gullestad, 1989:34-37). Fokusgrupper rummer potentielt mulighed for, at deltagerne i deres interaktion med hinanden udtrykker sådanne ellers tavse og taget for givne repertoirer for betydningsdannelse. Deltagerne får her mulighed for at ’tvinge’ hinanden til at være diskursivt eksplicitte i deres forhandlinger med hinanden’. (Halkier 2003:12,13)

Det er altså interaktionsformerne i gruppens fællesskab, der skal i centrum, når vi taler om at udvikle og eller transformere FFG-metodikker til et virtuelt miljø.

Som det fremgår af projektets problemformulering undersøger vi, under hvilke omstændigheder et fokusgruppeinterview kan gennemføres i et synkront og asynkront virtuelt miljø.

Hvordan interaktionen fra FFG kan transformeres, visualiseres og dokumenteres i et virtuelt rum, kan kun empiri og teknik give nogle indikationer på.

Nogle definitioner på face to face fokusgruppe.

Set som kvalitativ metode, så er fokusgrupper grundlæggende gruppe interviews. Det, der er det bærende element, er så gruppens interaktion omkring et bestemt emne, som udstikkes og styres af en moderator. Der er forskellige former for brug af fokusgrupper, mikset med kvantitative og eller andre kvalitative former f.eks. det individuelle interview og observationer (Morgan, 1997: 2).

Forskelle på grupper og fokusgrupper

Morgan definerer fokusgrupper som (Morgan 1997: 6): ”a research technique that collects data through group interaction on a topic determined by the researcher. In essence, it is the researcher's interest that provides the focus, whereas the data themselves come from the group interaction”.

Altså en metode, som indsamler empiri på baggrund en gruppe menneskers interaktion, omkring et bestemt emne. Emnet er bestemt af forskeren, derfor kan man sige, at det er forskerens interesse, som sørger for fokuseringen på emnet, hvorimod data skabes via gruppens interaktion. Interaktion kan defineres som: ’vekselvirkning mellem fysiske legemer eller samvirke mellem mennesker’. Et samvirke, som kan være f.eks. kropssprog (gestik, mimik), diskussioner (ord, sprog) og handlinger.

Morgan taler om, at et gruppeinterview kan have en mere uformel karakter end fokusgrupper, som ofte vil fremstå mere formelle i kraft af at omfatte et fokuseret emne, som styres og kontrolleres af en moderator. Men man kan ikke sige at, fordi en gruppe er uformel, så er den ikke en fokus gruppe. Det hele afhænger af formål, forskerens hensigt, til- og fravalg og gruppens reaktion på emnet. Morgan betragter fokusgrupper som en kæmpestor paraply med mange variationer af interviewmåder under sig. Variationer som bestemmes af forskerens til- og fravalg i forbindelse med iscenesættelsen af fokusgruppen.

Morgan går nogle skridt videre for at belyse fokusgruppers styrker og svagheder. Han sammenligner fokusgrupper med deltagerobservation og det individuelle interview.

Fokusgruppe sammenlignet (kombineret) med deltagerobservation

Data fra et fokusgruppeinterview kan både optages på båndoptager og video. Hvis vi betragter fokusgrupper kontra blot det at observere en gruppe mennesker, så har fokusgruppen den fordel, at der her er mulighed for at observere, hvor stort interaktionsniveauet er i forhold til et bestemt emne, i et begrænset tidsrum og baseret på en forskers bestræbelser på at forsamle og styre selve fokusgruppesessionen.

Ulempen ved en fokusgruppe kan være, den er konstrueret med det formål at tale om et bestemt emne, derfor kan det virke unaturligt for deltagerne. Hvorimod deltagerobservationer i mere naturlige sammenhænge – altså ikke forskerbestemt emne og forskerkontrol, kan åbne op for en mere naturlig adfærd og interaktion. 

Selvom fokusgrupper skaber en grad af gruppeinteraktion, vil der stadig være mange former for interaktion, som ikke kan genskabes i en fokusgruppe. Hvis f.eks. den form for interaktion, som forskeren undersøger ikke er en diskussion, så skal andre observationsmetoder i brug (Morgan 1997: 8).

Endelig påpeger Morgan, fordi diskussionerne i fokusgruppen er kontrolleret af en moderator, så kan vi ikke være sikre på om det nu også er en naturlig interaktion, der finder sted. (Morgan 1997: 9)

Fokusgrupper og individuelle interview

Fokusgrupper kræver en større opmærksomhed fra moderator, og producerer data med en mindre dybde- og detaljeringsgrad, om deltagernes meninger og erfaringer, end individuelle interview. (Morgan 1997: 10)

Fokusgrupper konfronterer forskeren med valget imellem at overlade kontrollen til gruppen og måske dermed fjerne opmærksomheden fra emnet. Eller at tage direkte kontrol over gruppen og dermed måske miste den lidt mere frie diskussion, som var den oprindelige intention med fokus gruppe interviewet. (Morgan 1997: 11)

Spørgsmålet er om de to typer af interview producerer de samme eller lignende data?

Muligheden for dette må afhænge af konteksten og validiteten (Morgan 1997: 12). Man kan sige at nogle emner bliver bedre besvaret i en fokusgruppe, fordi man påvirker hinanden, så selv lidt mere uspændende emner kan blive endevendt. Hvorimod ved det individuelle interview kræver det at respondenten er veltalende, ved en del om emnet, hvis der skal produceres empiri.

Styrker og svagheder jf. Morgan

Overordnet set afhænger fokusgruppens succes af forskerens fokus og gruppens interaktion

Styrker

Fokus grupper har ry for at være en hurtig og let måde, at producere data på. (Morgan 1997: 13) pga. det meget stramme koncept med et bestemt emne, stram tidsbegrænsning og selektion af deltagere.

Ifølge Morgan skaber 2 fokusgrupper på 8 personer, lige så mange ideer, som 10 individuelle interview. Men på meget kortere tid. Synergi, nej – men en eksplicitering af hvilke aspekter, der kan give indsigt i deltagernes holdninger og erfaringer, er det som kan gøre fokusgrupperne yderste værdifulde dataproducenter.

Tilliden til fokusgruppemetoden, beror på at det er gruppeinteraktionen der skaber data. Deltagere sammenligner og diskuterer meninger og holdninger og erfaringer, som igen er en værdifuld kilde til indsigt i kompleks adfærd og motivation. (Morgan 1997: 15)

Morgan stiller spørgsmålstegn ved selve interaktionsbegrebet. Hvem eller hvad påvirker deltagerne? Hvor høj er deres involveringsgrad i emnet, eller deres engagement i det hele taget, hvad er det som engagerer dem, er det emnet eller gruppedeltagerne? Det kan også afhænge af emnets karakter. Skaber det en konform og konsensuslignende diskussion eller opstår der polariseringer, hvor nogle deltagere udtrykker deres ekstreme holdninger fordi de netop er i en gruppe, og som de måske ikke ville udtrykke i individuelle interview? Er det i interaktionen i fællesskabet, at man finder sympatisører, som gør at man udtrykker sig anderledes set i forhold til det individuelle interview.

Svagheder

Logistiske problemer spiller ofte en stor rolle; det kan være svært at samle de rigtige deltagere til et bestemt emne. Det kan være et problem at samle deltagere, hvis de kommer fra et større geografisk område.

En anden svaghed kunne være; det faktum at fokusgrupper er drevet af en forskers interesse for et bestemt emne, som gør at gruppen af mennesker er en konstrueret situation, som måske ikke falder alle lige naturligt at indgå i og dermed blive/være en del af.

Så hvor sikre kan vi være på, om det deltagerne siger, er præcis det, de mener?

 



(Halkier, 2003: 12) refererer til Berger and Luckmann, 1987; Goffman, 1959; Schütz, 1975