5.2 Internettets udvikling - L

En milliard mennesker på nettet
Nettet vokser hurtigt. Analyser viser, at nettet er det hidtil hurtigst voksende medie ved i flere lande (USA, Vesteuropa, Japan, Australien, New Zealand) at nå udbredelse til 50 procent af befolkningen eller flere inden for 6-8 år efter lancering (1994). I 2004 anslås knap en milliard mennesker verden over at have adgang til Internet. Internet-populationen ventes at øges til 1,46 milliarder i 2007. (se fodnoter 1 og 2)

Danmark og det nordlige Vesteuropa hører sammen med USA til Internettets fortrop. Computer Industry Almanac anslår antallet af internetbrugere i Danmark til 3,72 millioner svarende til knap 70 procent af befolkningen (2004).

Næsten halvdelen af danskerne er på nettet dagligt, viste PLS Rambøll Managements undersøgelse 'Den digitale borger 2002'. 45 % af alle danskere benyttede i 2002 Internettet hver dag, mens den tilsvarende andel i 2001 var på 36 %. Det svarer til, at ca. 400.000 danskere begyndte at bruge nettet dagligt i perioden fra 2001 til 2002.

Nettet må siges at være slået bredt igennem i Danmark, selvom der fortsat er store forskelle i adgang til og brug af Internet. Forskellene er primært generations- og uddannelsesmæssige.

IT og Telestyrelsen udgiver en årlig rapport om udbredelse, brug og mange andre detaljer om tele- og datakommunikation (IT og Telestyrelsen, 2006:17), hvor udviklingen i specielt datakommunikation er belyst. De store liner er illustreret ved at der i 2. halvår 2004 var 646.295 abonnementer på xDSL forbindelser – i 1. halvår 2005 var der 732.644 – altså en stigning på 13%, og i 2. halvår 2005 var der 836.785 – altså på et år en stigning på 29%.

Uden at gå for meget i detaljer med statistikken, er det især på de hastigheder – båndbredder, der især benyttes af private, at der er særlig stor fremgang; andelen i 2. halvår 2005 af abonnementer, der er betalt og brugt af erhverv, udgør 218.396.  Hertil kommer at der i 2. halvår var 462.441 abonnementer på kabelmodem, der giver tilsvarende båndbredder som xDSL kan tilbyde – og som reelt alene er private abonnenter.

Dermed er der af størrelsesordenen 1.2 mio. abonnementer, som er potentielle personlige eller private Internetbrugere – tidligere nævnte tal, på mere end 70% af den danske befolkning,  indebærer, at ganske mange via arbejdspladser, også er Internetbrugere,. IT statistikken indeholder ikke oplysning om hvor mange brugere, der er til den enkelte xDSL forbindelse.

Uanset de forskellige målestokke, der kan sættes for udviklingen, viser de samstemmende, at der er en markant stigende udvikling af antal brugere.

Denne store udbredelse af Internet adgang for Danmarks befolkning kan være en væsentlig grund til at interessere sig for udvikling af metoder til at afholde en form for fokusgruppe interview i et virtuelt miljø.

Den udbredte computermedierede kommunikation har skabt en alternativ og med tiden ordinær konvention for gruppe- og eller brugerinteraktion. Hvor både tovejs- (e-mail, chat) og massekommunikationen (en til mange – f.eks. websteder) har været medvirkende til at skabe en ny form for interaktion blandt brugere på nettet.

Internettets mange former for mødesteder chat, nyhedsgrupper og konferencesystemer er også befordrende for, hvordan der kommunikeres via et medie. Der opstår nye former for kommunikationskulturer, når man anonymt kan chatte (møde) et andet menneske i f.eks. et chatroom. Mann & Stewart (Mann 2000: 119) nævner at det, at man anonymt kan sidde i sit eget hjem, kan give nogle mennesker en stor tryghed i at arbejde/mødes online. Mann siger: “The popularity of singles’ dating rooms and online romance also attest clearly to this perception of openness and convenience”.  Det at man kan sidde trygt og godt hjemme, gør at folk i en online dialog mere afslappede og de kan være mere direkte i dialogen. En chat-baseret dialog er naturligvis også skriftlig, som også kan føre til, at det folk udtrykker, er mere velgennemtænkt end spontane mundtlige udbrud.

Nogle siger, at netop fordi chat/e-mail er skriftlig så betyder det at afsender har tid til refleksion og det kan betyde at indholdet i en computer medieret kommunikation fremstår mere ærligt og direkte set i forhold til en FFG-situation som inkluderer ansigt og kropssprog. Dette at folk har ’øvet’ sig i, hvordan man begår i nettets mange mødesteder, kan være med til at udvikle en ny form for netetikette, som er speciel mht. at kommunikere via computer.

Spørgsmålet er hvordan denne adfærd kan overføres til et interviewrum, hvordan kan denne interaktion mellem mennesker som ikke kender eller har set hinanden være et betydningsbærende element i et VFG-miljø.

 



1) http://www.cfje.dk/cfje/VidBase.nsf/ID/VB00784799

2) Kilde: Computer Industry Almanac - http://www.c-i-a.com/pr0904.htm