5.3.2 Acitivity Awareness - L

Forskeren Caroll et al., som interesserer sig for, hvordan mennesker deler aktiviteter siger: Activity Theory describes human behavior and experience as organized and contextualized in multiple hierarchies running from motor gestures and elementary perceptions to cultural mores and attribution.” (Caroll: 25)

 

I deres videre arbejde undersøger de aktivitets-begrebet i gruppesammenhænge. De har bl.a. med afsæt i aktivitetsteorien undersøgt, hvad det er kollaboratorer har brug for at vide noget om for; understanding the possibilities for distributed work groups and remote collaboration, and for designing effective technologies and environments to support new kinds of collaborative work arrangements.” (Caroll, 2006: 21) .

Kollaboratører har brug for at være sikre på, at deres samarbejdspartnere er 'til stede' på en eller anden måde. De har brug for kende til de redskaber og ressourcer, som modparten har adgang til. De har brug for kende til den relevante information/viden, som deres med-kollaboratorer har, og hvad de forventer, samt deres indstilling til arbejdet og deres mål. De har brug for at vide, hvilke kriterier kollaboratorerne opstiller for at evaluere deres fælles udbytte, deres minut-til-minut-fokusering på deres opmærksomhed og aktion i løbet af samarbejdet. De har brug for at kende til opfattelsen af den gradvise udvikling af fællesskabets kompetencer. Alle disse punkter kan under et kategoriseres som begrebet Awareness.

Der findes mange former for Awareness, men det som Caroll interesserer sig for, er Activity Awareness. 

Når grupper kollaborerer via aktivitet, som jo er indbegrebet af aktivitets teorien, så deler deltagerne en bred og varieret viden. Det er i den forbindelse at Caroll inddrager 'shared-mental-models' i sin udvikling af Activity Awareness og begrebet 'the knowledge in common'.

Caroll henviser til Mohammed og Dumville (Caroll, 2006, ref. til Mohammed, 2001) i forhold til ’Shared Mental Model’. Det ligger uden for denne opgave at gå i detaljer med begrebet, da det ikke på nuværende tidspunkt vil være aktuelt i forhold til VFG fordi fokusgrupper er tidsbegrænset, består af nye deltagere hver gang og i princippet kun eksisterer éen gang. 

Mohammed og Drumville beskriver shared-mental-models som; vores fælles viden, der bruges til at koordinere hvordan forskellig viden og kompetencer udvikles/indarbejdes i roller og andre måder at organisere team-arbejde på; den fælles viden bruges til at forhandle holdninger, meninger for at opnå gruppe konsensus, fælles viden bruges til i fællesskab at løfte og udvikle sociale, kulturelle og mentale koncepter/begreber, som skal støtte teamets kognition/erkendelse og performance.

Caroll (Caroll, 2006: 24) mener at Mohammed og Dumvilles opfattelse skal videreudvikles med et aktivitets perspektivbegreb, hvor der i teamworket skiftes fokus fra en relativ statisk og stabil videndeling til en mere dynamisk og konstruktiv synsvinkel, som teorier om interpersonel interaktion og udvikling kan bidrage med.

Sagt lidt firkantet, så opstiller Caroll forskellige processer som understøtter og beskriver Activity Awarenes:

1.       common ground
'A communication protocol for testing and signalling shared knowledge and beliefs'

2.      communities of practice (Wenger, 2002)
'The tacit understanding of community-specific behaviour shared through enactment'

3.      social capital (Colemann, 1988)
'The creation of persistent social goods through networks of mutually beneficial or satisfying interaction'

4.      human development (Vygotsky, 1978)
'Innovative behavior or decisions entrained by open-ended, complex problem solving, and evolving skills of both members and teams'

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur  efter Caroll et al (Caroll, 2006: 28): Personen har sit fundament i ’Common ground’, og  er med i en eller typisk flere ’communities’, og har derved også forankret sin ’social capital’. Gennem interaktionen, båret af ’Activity awareness’, forbindes elementerne, og fører til ny udvikling – ’Human development’.

Interaktionen i et fællesskab er en central ’ongoing process’, som er socialt medieret af deltagernes rolleopfattelse, fællesskabets værdier, og arbejdsorganisering. Fællesskabets aktiviteter er også medieret af redskaber, opgaver, ressourcer og andre artefakter. (Caroll, 2006: 28)

“Activity Theory also emphasizes the importance of shared goals and motivation, including the dynamic processes of recognizing and addressing breakdowns (e.g. social conflicts, tool faults, or resource limitations) in an activity”.  Caroll p.  28

Netop dette hvad der betyder noget i fællesskabet og hvordan deltagerne finder ud af hvad de har tilfælles, er hvad vi umiddelbart kan læse ud af dette projekts empiri. Derfor sættes der fokus på Wenger og hans def. af praksis fællesskaber i næste afsnit.

Vi har dermed fravalgt de andre facetter ud fra den antagelse at, som det fremgår af Caroll, så anvendes 'Shared-mental-models' i forhold til egentlig team-samarbejde i virksomheder eller CSCL-fællesskaber i f.eks. online undervisning og konferencesystemer, som er bundet sammen i en længere tidsperiode, med de samme deltagere.

Derimod er en virtuel fokusgruppe typisk er begrænset til ca. en time, den består af deltagere, som kun mødes den ene gang – og deltagerne vil oftest være uden erfaringer om fokusgruppemetoden

På sigt kunne VFG-metoden måske udvikles til at bestå af faste paneler af deltagere. Det kunne være en fordel i forhold til specielle emner, eller i sammenhænge, hvor der er behov for at tjekke om deltagerne stadig mener det, de sagde i første forsøg.