5.3 Projektets videnskabelige rammer

5.3.1 Aktivitetsteori - L

Projektets formål er, at udvikle et koncept, der anviser metoder til afholdelse af virtuelle fokusgrupper. Derfor baseres projektets teoretiske forståelsesramme på aktivitetsteorien, hvor i der indgår gruppepsykologi illustreret ved Vygotskys kognitionstrekant, som videreudvikles af Engeström (Hegerholm 2006: bilagssamlingen side 33), og teorien om praksisfællesskaber (Wenger 2004).

Grundlæggende går aktivitetsteorien ud på, at studere forskellige former for menneskelig praksis og udviklingsprocesser både på det individuelle og sociologiske plan. Aktivitetsteori kan forstås som den stimulus-respons-aktivitet, der kan ske mellem et subjekt og et objekt, samt de artefakter (værktøjer) der kan mediere denne aktivitet.

 

Figur 3: Medierende trekant, efter Vygotsky

 

Verktøy er bærere av vår kulturelle kunnskap og historiske erfaring. Som det framgår av Vygotskys medierende triangel (Fig. 2.1) så står ikke mennesket i en direkte utolka forbindelse med omverdenen, men det er gjennom ulike fysiske og intellektuelle redskap en slik kontakt etableres og utvikles. "I et sociokulturellt perspektiv är det således grundläggande att fysiska, liksom intellektuella/språkliga redskap medierar verkligheten för människor i konkreta verksamheter".

Medieringen er grunnlaget for den komplekse interaksjonen og transformasjonen mellom interne og eksterne aktiviteter. Bruk av verktøy er derfor et middel for akkumulering og overføring av sosial kunnskap . Mediering skjer gjennom artifakter ("artifacts"). "Artifacts themselves have been created and transformed during the development of the activity itself and carry with them a particular culture - a historical residue of that development" (Hegerholm refererer Kuutti, 1996, p. 26). Her knytter Kuutti begrepet artifakter til medieringsprosessen.

 

Aktivitetsteorien har historiske rødder tilbage til Marx, og er siden udviklet indenfor den russiske kultur-historiske psykologi grundlagt af Vygotsky,

Leontév og Luria. Teorien kan derfor ses som en tværfaglig ramme indenfor det socio-kulturelle felt. Teorien er i de senere år aktualiseret i forbindelse med forskningen inden for Human-Computer-Interaction (HCI) området. En forskning som intensiveres i takt med, at computer medieret kommunikation bliver mere og mere udbredt. Hegerholm bemærker, at netop fokuseringen på værktøjet (her: computeren) og fællesskabet omkring den, har været med til at udvikle aktivitetsteoriens fra den mere traditionelle kognitions forskning.

Kognition kan beskrives som en psykisk proces, der omfatter perception, læring og tænkning, og som foregår inde i hovedet på den enkelte. Kognition eller tænkning kan være distribueret i eller over: personen, den sociale verden (praksisfællesskabet, samfundet), mediet, tid.

Engeström  (Cole, 1993: 6) referer til Luria, som sagde at mennesket (subjektet) adskiller sig fra dyrene, fordi vi bruger redskaber (artefakter) til at opnå det vi vil (objektet; så vi har to måder at tilegne os det ønskede objekt, hvad enten det nu er en nød, eller viden om Ikt og læring. Dyr har kun en verden, en verden af objekter og situationer, vi har i tilgift det, der er nedarvet gennem generationer og som eksisterer i kraft af sprog og symboler.

 

Udfra Engeströms version af trekanten (Cole,1993: 12) kan man illustrere forståelsen af distribueret kognition således:

 

 

                                           

                                           

                                           

 

 

 

Mennesket er kendetegnet ved at opnå det, de vil, ved hjælp af redskaber (artefakter). Redskaber, som de ikke har skabt alene, men udviklet sammen med andre mennesker i fællesskabet og i samfundet. Samfundet er i besiddelse af mængden af artefakter, og hvert samfund har sine love og regler, som betinger dets adfærd jævnfør. Vygotskys:”'The general law of cultural developme”' (Cole, 1993: 6).

Hvis vi betragter den virtuelle fokusgruppe gennem aktivitetstrekanten, så kan man se fællesskabet som udspring af den fælles interesse for emnet, den fælles forforståelse og referenceramme, der udspringer af rekrutteringsprocessen. Disse områder bliver bearbejdet gennem gruppens meningsudveksling og forhandlinger omkring et forskerbestemt emne.

De sociale regler kunne være de etiske guidelines, som bør følges. Arbejdsdeling kunne være organiseringen, af eller rollefordelingen i gruppen.

På den måde kan vi legitimere,at fokusgruppen indgår i en aktivitetsteoretisk ramme, om en på en noget forenklet måde. For det er næsten en naturlov, når noget påvirker noget/nogen, så sker der en form for respons.

Men hvordan forholder individet sig til artefakten, som medierer kommunikationen i en vfg. Hvilke fænomener skal man være opmærksom på og tage højde for, når man bevæger sig ind i den virtuelle verden?