7.3 Metode til Analyse af empiri

7.3.1 Formål med empiri - L

Analyse af erfaringer med FFG og forventninger til FG via kvalitative metoder - individuelle interview med spørgeguide med åbne spørgsmål.

Analyse og tolkning af kvalitative data kræver kreativitet, siger Ib Andersen (Andersen, 2002: 257). Gruppen har tit undret sig over hvorfor det ofte er svært at indkredse hvilken metode, der er den bedste til at afkode kvalitative data. Vi har derfor taget et kreativt udgangspunkt i Steinar Kvales fortolkning af kvalitative data (Andersen, 1990: 218)

Kvale skelner mellem 3 forskellige tolkningsniveauer ved udforskningen af en persons livsverden eller dele der af:

·         selvforståelse

·         common sense

·         teori

Ad. 1. tolkning af respondentens selvforståelse sker ofte igennem den dialog, som opstår i form af selve interviewet. Her kan intervieweren f.eks. bede respondenten forklare evntuelle uklare svar på spørgeguidens spørgsmål. På den måde kan forforståelse og fordomme for emnerne afklares løbende igennem den fremadskridende dialog. Og en gensidig forståelse af hinandens livsverdener kan derved opstå. Ved gennemførelse af de kvalitative interview har vi via probes (fodnote 1) netop søgt at imødekomme dette. 

 

Ad. 2 common sense – kan være at læse det der står imellem linierne. Dette vil vi gøre ved at søge efter temaer indenfor hvert emne. Således, at i stedet for Kvales kondensering af empiri til kategorier som analyseres på common sense niveauet, har vi valgt at anskue common sense niveauet ved at udtrække temaer som forholdes til opgavens teoriramme. Dette har vi valgt fordi empirien er forholdsvis lille og begrænset at overskue både mht. omfang og indhold.

Ad. 3 teori – her forholdes temaer til opgavens teoriramme f.eks. Wenger, Morgan m.fl. 

Dvs. vi sætter fokus på temaer, der typisk dannes ved gennemlæsning af respondentens svar (common sense niveauet) og derefter forholdes de til teorirammen.

 



1) Intervieweren nedskriver løbende informantens svar og har derved mulighed for probes (Hansen, 2000: 100). Dvs. intervieweren kan ved usikre og ufyldestgørende svar, følge op, og i fællesskab med informanten nå frem til et fyldestgørende svar.