7. Metode til indsamling af empiri - L

Der er gennemført indsamling af kvalitativ empiri i to faser:

Første fase (kap. 7.1) er undersøgelse af faktiske erfaringer med fokusgrupper. Dette er gjort ved dybdeinterview, som bliver yderligere beskrevet nedenfor.

Anden fase (kap. 7.2) er afprøvning af konceptet for VFG, hvor metoden også bliver anvendt i selve VFG seancen. Vi bruger således metoden til at undersøge metoden. – forstået sådan, at vi i højere grad skal undersøge, hvordan det forløber, end at gennemføre det VFG, som omhandler emnet – altså proces er vigtigere end produkt.

7.1 Dybdeinterviewet - L

Hvilken viden producerer dybdeinterviewet? Vi har valgt at arbejde kvalitativt – at spørge få om flere komplekse spørgsmål. Med det formål at undersøge, hvordan en face to face fokusgruppe kan omsættes til et virtuelt miljø, og hvordan det virtuelle miljø skal se ud for at fastholde deltagerne.

Vi vil spørge ind til respondenternes erfaringer og forventninger til emneområdet for på den måde at blive i stand til at uddrage mening, forståelse og hvilke ting der er betydningsdannende. Vi vil gå fænomenologisk til værks inspireret af Kvale, forstået på den måde, det vi ønsker er at blive bedre til at forstå en handling og på den måde få udfoldet hvad der giver mening for respondenten. Jf. Kvale kan vi det, ved at spørge ind til hvad et fænomen har betydet for den enkelte, fænomenet kan f.eks. være det at implementere nyt IT.

Fænomenologien (fodnote 1) bygger på forståelse af, at subjektet – har en kerne af oplevelser, erfaringer og stabile meninger. Intervieweren skal stille spørgsmålene objektivt, for at komme ind til denne kerne og indhente så ufortolkede beskrivelser/svar som muligt. 

 

7.1.1 Rekruttering - L

I udvælgelsen af respondenter har vi først og fremmest haft kriteriet, at de skulle have deltaget i face to face fokusgrupper og gerne op til flere gange – så vi kunne være sikre på de havde en erfaring af trække på og dermed en viden om emneområdet.

Vi har også haft et kriterium om at deltagerne var interesserede i den mulige udvikling af fokusgrupper virtuelt.

Dernæst har vi stillet det kriterium, at der skulle være erfaringer med flg. roller:

Deltager: der var en kvindelig, Lisbeth og en mandlig, Michael – begge ansatte i forsikringsbranchen, men dog i to andre virksomheder end nedenstående.

Opdragsgiver: der var mandlig, Ole (salgsdirektør) og en kvindelig, Hanne (marketingkoordinator og fokusgruppemoderator) – begge (nævnt som ’topfolk’, ved fælles udtalelse) fra et stort forsikringsselskab

Bureau: der var en mandlig, Ask (analytiker og fokusgruppemoderator)

Hvis deltagerne opfyldte de ovenstående kriterier, så betød det mindre, at nogle var en del af bekendtskabskredsen, og at andre var fra andre netværk, via arbejdspladser.

I øvrigt var der en aldersspredning fra ca. 25 til 45 år, og der var tale om en deltager med forsikringsuddannelse, hvor de øvrige havde forskellige akademiske uddannelser.

7.1.2 Anonymitet, reliabilitet og validitet - L

I invitationen til interviewet fremgår det, at respondenterne deltager anonymt i undersøgelsen. Dette skulle sikre, at de fremsiger deres meninger frit og dermed giver undersøgelsen en større reliabilitet set i forhold til, hvis deres navne blev offentliggjort. Respondenternes navne er for god ordens skyld anonymiseret delvist, ved kun at bruge fornavne, i denne rapport, men der var ingen af de interviewede, der i øvrigt lagde vægt på dette.

Det kan diskuteres hvor repræsentative deltagerne er. Men da de hver især er repræsentanter for hver deres rolle i en fokusgruppe, så får vi et indblik i hvad en deltager, opdragsgiver og en afholder, har erfaret ved FFG, og hvilke krav de stiller til og hvilke forestillinger, de har om et virtuelt fokusgruppemiljø. 

7.1.3 Spørgeguide og afholdelse - L

Spørgeguiden består af åbne spørgsmål fokuseret om de emner, som udspringer af problemformuleringen. Den er også inspireret af projektets teori Wenger, Morgan m.fl.

Invitationsbrevet (bilag 2) til respondenterne indeholder spørgeguidens emner, så de på forhånd er bekendt med hvilke emner der skal tales om.

Vi bestræber os på at afholde interviews i kendte omgivelser for respondenten, typisk i hjem eller på arbejdsplads. Dette gøres for at respondenten skal føle sig tryg og ikke have ulejlighed med at flytte sig geografisk.

Vi har begge deltaget i alle interview, men haft forskellige roller. En har interviewet og samtidig taget noter og probes. En anden har observeret, opstillet lyd- og videooptager og suppleret med opklarende spørgsmål i forhold til spørgeguiden. Typisk har det varet 45 min. Efterfølgende har vi sammenholdt noter, oplevelse og optagelser for at få alle nuancer med.

 



1) kilde: noter fra forelæsning på MIL ved Nina Blom, DPU, 4. april 2006.