8.2.3 Den tekniske del VFG forsøget - N

Der blev anvendt følgende PC-udstyr:

ACER laptop med 1.7 Ghz Pentium processor og 512 MB ram, Logitech Webcam Chat og ørehænger. Trådløs 54 Mbit netværk

Dell laptop med 600 Mhz Pentium processor og 392 MB ram, Creative Webcam Notebook og Altec Lansing hovedtelefon med mikrofon. Netværk via kabel

Dell stationær med 1 Ghz processor og 512 MB ram, med Logitech Notebook Webcam og ørehænger. Netværk via kabel

IBM laptop med 1 Ghz processor og 256 MB Ram, Logitech Webcam Chat og Logitech USB hovedtelefon med mikrofon. Netværk via kabel

Fujitsu Siemens laptop med 1,7 Ghz Turion processor og 512 MB ram, uden kamera (observatør og optagelse). Trådløs 54 Mbit netværk

Udgangspunktet var en ADSL forbindelse med 1024 Kbit/s Download - 128 Kbit/s Upload – som ugen før var bestilt forøget til 2048/512. TDC etablerede den større båndbredde undervejs i forløbet, hvad der gav anledning til lidt kortvarige udfald, men derefter fungerede datatransmissionen fint.

Kameraer blev indstillet til billedstørrelse 160 * 120 pixels, og der blev afprøvet lidt forskellige indstillinger af lyd. Hvis alle havde tilkoblet mikrofon, blev der oplevet ekko, hvor lyden fra en deltager blev sendt gennem ADSL til serveren og tilbage til andens hovedtelefon og sendt tilbage via mikrofonen med større eller mindre forsinkelse [Lognote 5] – det var specielt generende i den første del af forløbet, hvor båndbredden var lav, og der derfor kom en forsinkelse på op til ca. et sekund, men i den sidste del, hvor der var 512 Kbit/s til rådighed, var der ingen gener.

En af deltagerne sammenlignede sin oplevelse under forsøget med en demonstration andetsteds, hvor båndbredden i forhold til kameraindstillinger har været afgørende. Der var der tale om ’hakkende billeder’ i modsætning til forsøgets [Lognote 8] – i praksis har der været tale om at vælge den mest hensigtsmæssige indstilling under forsøget.

Blev der arbejdet med ’walkie-talkie’, altså, at den enkelte deltager trykker knappen ned for at tale, undgik man problemet. I en reel situation vil de enkelte deltagere ikke være koblet på samme ADSL forbindelse, og dermed vil båndbredden være tilstrækkelig til at minimere denne gene.

Undervejs blev moderators PC – (IBM laptop) ramt af et praktisk problem, der medførte udfald, vi valgte at koble først kameraet fra, og i en periode også mikrofon fra, da det kunne være et problem med PC’ens ressourcer (RAM?), - til gengæld fik vi her muligheden for at lade moderator føre en mere tilbagetrukket rolle, og kun kunne gribe ind ved tekst.

Undervejs i forløbet blev der eksperimenteret med kameraopstilling, og der var størst tilfredshed med en opstilling, hvor den enkelte person blev vist ’en face’ eller lidt fra siden, og som ’brystbillede’, i modsætning til billedet, hvor man kun ser ansigtet, fordi man hermed i højere grad kunne fornemme gestik – kropssprog. [Lognote 14-15, Chatnote 25-24] I de fleste tilfælde gav det også en bedre belysning af personen.

Dette indebar ved alle kameratyperne, at afstanden mellem kamera og motiv skal være 80 til 100 cm, og kræver dermed lidt opmærksomhed ved opstilling – evt. en simpel form for stativ.

I den sidste fase, hvor båndbredden var stor nok, blev det bemærket, at der var en god synkronisering mellem tale og billede, og i øvrigt også til de tekster, der blev skrevet i chat, noter eller på whiteboard. Dette blev fremhævet som (overraskende) godt ved platformen.

 

 

 

 

Delkonklusion VFG-empiri, teori og teknik
Hvis vi forholder VFG-analysen til problemformuleringen, så kan vi fremanalysere hvilke omstændigheder, deltagerne mener, der skal være til stede for at et VFG kan lykkes. Vi kan overordnet konkludere: at det er basalt nødvendigt at systemet er synkront, det er vigtigt med billeder og gerne gestik, så kropssproget forstærkes og ikke mindst kameraopstillingen (brystbillede frem for ’pasbillede’) er afgørende for, hvordan man fornemmer hinanden.

Frem for alt er det også vigtigt, at teknikken er i orden, at det er gennemtestet på forhånd, således at nedbrud mm. ikke tager tid og energi fra deltagerne.

Hvad angår deltagernes IT-parathed, så udtrykte flere, at Breeze nærmest inviterer deltagerne til at deltage i interaktionen. Interfacet er nemt at navigere rundt i, det er overskueligt og via Presenter-funktionen kan alle inddrages til i fællesskab at skrive og brainstorme på f.eks. Whiteboardet. Flere deltagere så i øvrigt også muligheder for at kunne afvikle f.eks. interne møder i større virksomheder virtuelt med samme platform, og derved spare tid og logistik.

Deltagerne oplevede også en slags indordning i deres respektive roller, ved et stykke inde i VFG'en at følge en uformel talerække, og i mod slutningen endte alle på chatten, fordi der var moderator. En anden ting, der går igen hos deltagerne er ønske om retningslinier for hvordan VFG skal forløbe, dette ligger godt på linie med Gaiser, som påpeger vigtigheden af, at der udarbejdes guidelines og der udvises netetikette.

Sammenholder vi VFG-erfaringerne med f.eks. Morgans bekymring over hvordan man fornemmer stemningen, nærværet og fællesskabet i gruppen, når kropssprog, gestik og mimik (går tabt eller) omsættes til det virtuelle miljø, så imødekommer Breeze pga. sin fleksibilitet, skabeloner, tilpasning af de enkelte Pods f.eks. at billedbåndet kan placeres og tilpasses i størrelse - at man faktisk kan fornemme hinanden, opleve mimik og gestik og ikke mindst kropsholdning. Dermed kan de stærke reservationer, som Greenbaum har udtrykt – vel især med baggrund i OFG’s manglende muligheder for kropssprog – faktisk imødekommes i meget stort omfang. At man er frem- eller tilbagelænet forstærker f.eks. ansigtets udtryk for engagement hos den enkelte deltager.

Det virtuelle rum åbner faktisk op for nye vinkler i interaktionen, idet deltagerne via Pods kan forberede og reflektere indlæg, chatte med udvalgte eller med hele gruppen, og deles om udvalgte Pods, ’private chats’, whiteboards osv. Dette kan tolkes som, at man forstærker den mulighed, der i et normalt møde er for at tage noter, hviske med sidemanden, læse og overveje tekster.

Men det kræver at deltagerne er ’Computer Literate’, og både er skriftligt og verbalt velformulerende, ellers ryger troværdigheden.