8.2 Resultater fra VFG forløbet

8.2.1 Analyse af VFG forløbet

Metode til videoanalyse

I forbindelse med afprøvningen af VFG-konceptet – platformen Breeze – valgte vi at videooptage hele forløbet via optage-funktionen i Breeze.

Videooptagelsen er således en gengivelse af, hvad skærmen, dvs. Breezes interface, viste i løbet af VFG-forløbet på lidt mere end en time, idet vi også optog under den indledende fase. Det har ikke været muligt at downloade selve videofilen fra UNI-C’s server, så vi har arbejdet online, og noteret interessante udtalelser, samt lavet screendumps af særlige situationer.

Formålet er efterfølgende at kunne gennemse forløbet og undersøge, hvordan deltagerne interagerer og hvordan Breeze kan indgå i en VFG-sammenhæng på sigt.

Dirckinck-Holmfeld siger: "Videoobservation giver mulighed for at studere meget komplekse interaktionsformer, herunder brugen af artefakter. Disse observationer kan bruges som afsæt for at forstå brugen, men også som afsæt for at designe nye brugssammmenhænge". ( Dirckinck-Holmfeld 1997:101)

Projektets videnskabelige forståelsesramme er baseret på aktivitetsteorien, som beskriver den stimulus-respons-aktivitet, der kan ske mellem et subjekt og et objekt, samt de artefakter (værktøjer) der kan mediere aktiviteten. Med videooptagelsen kan man sige, vi undersøger den interaktion, der finder sted blandt deltagerne, medieret af computeren og systemet Breezes interface.

Interaktion er et centralt begreb i arbejdet med fokusgrupper. Det er også det, som Jordan og Hendersons ”Interaction Analysis” (Henderson, 1995) sætter i centrum. De arbejder med en videoanalysemetode, hvor de undersøger den interaktion, der finder sted mellem mennesker indbyrdes, og mellem mennesker og objekter i deres omgivelser

Deres metoder, "er bl.a. inspireret af etnografisk metode. Dette betyder, at videoobservationerne indgår i et omfattende feltarbejde, hvor forskeren lever sig ind i 'den fremmede kultur'." (Dirkinck-Holmfeld 1997: 115). Vi vil med fare for overfortolkning sige at det i en VFG kunne være den fremmede kultur i form af cyberspace, som netop rummer mange nye uudforskede muligheder.

Men hvordan skal vi så analysere videooptagelsen af et skærmbillede? Selve metoden er et kvalitativt studie, som har formålet, at undersøge VFG-processen og ikke emne-diskussionen. 

Netop formålet er afgørende for, hvordan videooptagelsen analyseres. Vi har med inspiration fra Dirckinck-Holmfeld og Jordan og Henderson, forsøgt at udarbejde en metode til afkodning af videooptagelsen specielt med henblik på det processuelle.

Retningsliner for videoanalyse

Overordnet set kan vi med Lone Dirckinck-Holmfelds ord fra MIL-seminaret 3.2.06 sige, at vi søger meningsskabende sammenhænge fravideooptagelsen. Det kan ses som en parallel til Steinar Kvales 2. tolknings niveau, ’common sense’.

Man skal undgå at være fordomsfuld overfor videoens indhold jf. Henderson og Jordan (Henderson, 1996: 45), som henviser til Hutchins, der kalder begrebet "confirmation bias", når en forsker ser det i empirien, som han gerne vil se.

Med udgangspunkt i noter taget under selve forløbet, chat-print fra VFG og efterfølgende mundtlig evaluering af forløbet, udvælges temaer, der kunne være interessante at dokumentere med klip fra videoen, der dog i praksis (pga. den manglende mulighed for at bearbejde selve videofilen) bliver ved tekst og screendumps.

Der udarbejdes "Content Logs" (Henderson, 1995:43) så hurtigt som muligt efter optagelsen, mens begivenhederne kan huskes. Dette giver forskeren muligheder for at gøre notater og forklare begivenheder, som måske ikke kan lade sig gøre senere.

Vi vil også inddrage dybdeinterviewets spørgeguide, mht. til respondenternes forventninger til det virtuelle miljø hvor det kan være relevant.

Organiseringen af aktiviteterne i gruppen kan sige noget om, hvordan viden og handlinger deles og foregår. "If the work includes natural periods of relaxation, when workers can pay attention not only to the objects and tasks they have to monitor, but also to the newcomers who need to learn about these, stepwise incorporation through 'legitimate peripheral participation'." (Henderson, 1995: 64, ref. til Lave & Wenger 1991:29)

Resultat af videoanalysen

Videooptagelsen er analyseret ved at tage udgangspunkt i det tidsmæssige forløb, beskrevet ved ’Content log’. Der efter har vi gennemgået udskrift af chatten (udskriften findes som Bilag 4.2.1), sammenholdt med udsagnene fra den efterfølgende evaluering (Bilag 4.2.2), og samarbejdet disse observationer til en række udsagn, som kan anvendes videre.

 

Uddrag fra videooptagelse i form af ”Content Log” (0:28:00 – 1:10:10)

Log

Note

Situation

0:28:00

1

chat print: Ina: det var en fin ide med spørgsmålene over chatten

0:30:00

2

Illustrerer 3 forskellige kameraindstillinger – med mulighed for følelsen af nærvær og gestik

0:32:21

3

Egentlig diskussion om emnet e-læring og parathed

0:33:22

4

Pod 'Discussion Notes' – her noterer Moderator et nøgleord i diskussion

0:35:08

5

Forsinkelsen medfører at deltagerne taler i munden på hinanden

0:36:39

6

Pod illustreres med at Moderator skriver noter i Discussion Notes

0:40:25

7

Deltagerne bliver opmærksomme på chattens indhold

0:41:28

8

Ina bemærker, at billederne går fint igennem og det kunne hun ikke hjemmefra – er det et spørgsmål om båndbredde?

0:42:

9

Diskusssion om Breeze

0:43:

10

Ina illustrerer kropssprog – der kan indlægges øvelser med krop i form af rejs dig op /ned – der kan indlægges gestik øvelser osv.

0:45:00

11

Man skal være multitask-orienteret med alle de Pods

0:46:11

12

Der skal nok være 'guidelines' (færdselsregler) om talerækkefølge osv., men ved 3 deltagere glider fordelingen af sig selv

0:47:20

13

Kameraposition skiftes hos Lisbeth

0:47:49

14

Illustration af mere ensartede kameraindstillinger – med halvkrop

0:48:14

15

Ina siger, jeg er helt sikkert på, at det (kameraindstillingen) har betydning – hænderne kommer med i billedet!

0:50:00

16

Pod 'Note' nummereret 1-6

0:50:59

17

Mikael siger; Det er et pænt og nydeligt program, det kan man da hurtigt finde rundt i!

0:51:07

18

Moderator demonstrerer Whiteboard

0:52:53

19

Deltagerne gøres til 'Presenters' og tildeles dermed rettigheder til at skrive på Whiteboard, og i Pods i øvrigt

0:54:30

20

Ina, vild begejstring over Whiteboards muligheder for at deltagerne i fællesskab kan brainstorme og deles om indholdet.

Det er simpelthen fantastisk det her. Det er det sjoveste og det bedste jeg har set endnu.

0:54:50

21

Det kræver en form for disciplin, at alle ikke skriver på samme tid på Whiteboard

0:55:

22

Mikael, 'det er sgu smart det her' med fælles Whiteboard

0:55:50

23

Dette giver nye muligheder, man kan holde møder internt uden at finde et mødelokale først. Det er fleksibilitet i højsæde.

0:57 -1:01

24

TDC tildeler mere båndbredde

1:01:24

25

Ina: jeg kan godt lide farverne på interfacet og de forskellige vinduer (Pods), mon de kan flyttes rundt?

1:04:30

26

Chatten tages i brug – der ses engagement og billederne er mere tydelige

1:04:30-1:10:10

27

Deltagerne synes fanget ind af chatten, så de glemmer at tale, der leveres faktisk kun tekst, mens talen indskrænkes til hurtige anerkendelser eller tilsvarende korte bemærkninger.