8 Resultaterne fra empirien

8.1 Analyse af interview

Resultater af interview

Her har vi valgt at præsentere analysen ved fortolkningsniveauer opdelt på spørgeguidens 4 emner.

Vi har gennemlyttet de optagede interviews og sammenholdt dem med de nedskrevne noter og uddrag fra selve dybdeinterviewet. (Bilag 4.1.1 til 4.1.4)

 

Emner jf. spørgeguiden (se Bilag 3):

1 Miljø (interviewomgivelser, rum, indretning)

2 Gruppen (dynamik, fællesskab, interaktion – gestik)

3 Undersøgelsens emne (emnefokus, engagement, erfaringer, repertoire)

4 Mediering (krav og forventinger til CMC – chat, visualitet mm.)

 

Emne 1 Miljø: 2. Niveau (interviewomgivelser, rum, indretning)

Respondenternes erfaringer med lokaleindretningen i en FFG er, at det er ikke noget, der er tænkt så meget over. Hvorimod i en VFG, så er der nogle forventninger. Ved FFG har de fleste blot observeret at rummet var neutralt, og måske var stilfuldt indrettet på f.eks. bestyrelsesmødeniveau. Der har været tænkt på designet ved indretningen.

 

Neutralitet betyder ingen forstyrrende elementer i form af farver, logo eller billeder i rummet. Michael mener det kan signalere troværdighed, det modsatte vil kunne virke manipulerende. Indretningen kan dog afhænge af emnet, mener både Ask og Michael, f.eks. hvis emnet er Ikea, så kunne der indrettes med Ikea-ting.

 

Flere kommer ind på den mentale indretning af lokalet. Topfolkene og Lisbeth er enige om, at indretningen skal frembringe behagelige følelser og gøre at deltagerne har lyst til at sætte sig rundt om bordet. Det kunne være i form af kaffe, te, slik og nursing fra arrangørernes side.

 

Ved vfg., er det afgørende for om deltagerne føler sig tilpas, at stemningen er hyggelig. Respondenterne forventer at 'hælde-kaffe-op'-stemningen skal kunne overføres hertil. Det er det, der er med til at gøre deltagerne trygge i situationen. Ask har forventninger til at brugerfladen skal være nem og have et lækkert æstetisk design.

Her udleder vi de temaer, som efterfølgende forholdes til den teoretiske ramme: tryghed, troværdighed, hygge-stemning,

 

Emne 1 Miljø: 3. Niveau - Empiri i forhold til teori

Når vi kigger på krav til indretning af FG-lokale, siger teorien ikke umiddelbart noget om det. Og så alligevel, når Morgan siger, at det bærende element i en fokusgruppe er gruppens interaktion. At få mennesker, som ikke kender hinanden, til at interagere, fortolker vi som, at de skal føle sig godt tilpas, og være afslappede og trygge. Tryghed kan bl.a. forbindes med de etiske guidelines, som bør være udarbejdet og overholdes ved et FG forløb. At man som mennesker føler sig godt tilpas, nævner Kvale er en vigtig faktor ifb. med dybdeinterviewet. Det kunne her være nursing med mad og drikke og nogle troværdige rammer, i form af et genkendeligt rum i forhold til den kultur man befinder sig i. Derudover skal lokalet også invitere til, at det pågældende emne kan diskuteres i dets rammer.

Kravene til et VFG-rum vil afhænge meget af de tekniske muligheder, som et system kan imødekomme. I den virtuelle version skal man være opmærksom på, at computeren medierer kommunikationen, men også kan virke som en barriere. Platformens udforming - specielt interfacemæssigt skal søge at overføre det ’nærvær’', som kan gengives, i form af noget stofligt, noget 3-dimensionelt samt design/layout og farver, som passer til målgruppe og emne. 

 

Emne 2 Gruppen: 2. Niveau – (dynamik, fællesskab, interaktion – gestik)

Flere af respondenterne peger på, at udvælgelse af deltagere og emnet, er det som er afgørende for en god dynamik.

Demografi kan have stor indvirkning på diskussionen, siger Ask. F.eks. kan deltagernes uddannelsesniveau og alder være afgørende; yngre respondenter virker mere fleksible, hvor ældre virker mere konsekvente og urokkelige i en gruppediskussion.

Engagement skal statueres allerede ved velkomsten og introduktionen – via den mellemmenneskelige interaktion mellem moderator og deltagere

Fællesskabet er en af de faktorer, som får det til at swinge. Det at folk føler sig trygge nok i gruppen til at turde være ærlige eller markante i sine holdninger, som Lisbeth udtrykker det. I en fg. betyder det intet, at ”man er uenig, ingen har noget i klemme”, siger Michael.

Ask har erfaringer med, at der kan opstå en form for 'Vi-følelse', blandt deltagerne ved særlige engagerende emner eller ved del-gruppearbejde. F.eks. nævner Michael, der opstod en form for loyalitetsfølelse i sådan en gruppe. 'Os og de andre.'

Den synlige interaktion (ansigtsudtryk, kropssprog, gestik), der er mellem deltagerne inspirerer til nye vinkler i dialogen. Og topfolkene fortsætter med: ”det er de usagte ting (ofte gennem kropsudtryk mm.), der præger, spejler og sætter gang i gruppens dynamik”

Forventninger til VFG

Respondenterne er enige om, at man skal kunne se hinanden i det virtuelle miljø. Deltagerne er afhængige af den inspiration de får af hinanden, der er simpelthen flere sanser til at opfange signaler, når de kan se hinanden, mener Michael.

Ask ser muligheder i den asynkrone form. Her er tidsfaktoren en fordel, som giver refleksion. Der kan rettes stavefejl og tegnsætning, så indlægget bliver mere overbevisende og dermed reducerer problemet med manglende legitimitet.

Deltagerne skal have en IT-profil. Michael siger: ”det vigtigt de ikke føler sig fremmedgjorte overfor teknik og computere”

Moderator skal varme deltagerne op, mener Lisbeth, ved at præsentere emne og forløbet, hvorefter deltagerne præsenterer hinanden og fornemmer, hvordan det er at være online.

Her udleder vi de temaer, som efterfølgende forholdes til den teoretiske ramme: rekruttering, fællesskabets loyalitet, kropssprog, moderator)

 

Emne 2 Gruppen: 3. Niveau - empiri i forhold til teori

Fokusgruppens dynamik og oplevelse af fællesskab er centrale begreber i selve metoden. Det er netop interaktionen, der er afgørende for de data der produceres, nævner Morgan. Derfor er det allerede i rekrutteringsfasen vigtigt, at udvælge deltagere efter demografiske krav som matcher emne, men også sikre at deltagerne er kommunikative.

Gruppens sammensætning er afhængig af hvordan det hele forløber. Halkier (Halkier 2003: 113) siger, at fokusgrupper er gode til at producere data om hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige fortolkninger, og som belyser normer for gruppers praksisser.

Og Halkier fortsætter at betydningsdannelse er en naturlig del af menneskers sociale erfaringer, som f.eks., hvad gør folk, hvornår og sammen med hvem, hvordan oplever de det og hvordan bliver oplevelsen brugt til at forstå andre situationer. Disse sociale erfaringer er med til at eksplicitere hvad der betyder noget, - hvad der giver mening.

At eksplicitere sin mening, er noget fokusgrupper er gode til, via loyalitetsfølelse og opnået tryghed i gruppen, så kan en uenighed ligefrem være til inspiration for de andre deltagere og være en drivkraft i f.eks. en online diskussion iflg. Reid (Reid 2005:134).

En anden ting, der kan ekspliciteres, er de usagte ting, eller deltagernes tavse viden, som udtrykkes i form af kropssprog, mimik og gestik. Halkier siger, at fokusgrupper rummer potentiel mulighed for, at deltagerne i deres interaktion med hinanden udtrykker tavs viden og deltagerne i gruppen får muligheden for at 'tvinge' hinanden til at være eksplicitte i deres indbyrdes forhandlinger.

Morgan nævner, at man måske ikke kan være helt sikker på, om det deltagerne siger, er præcis det de mener, fordi gruppen er en konstrueret situation, og drevet af en forskers interesse for et bestemt emne.

Fokusgrupper på Internettet tilbydes stort set kun chatbasereret, i form af en OFG og uden billede.  Greenbaum siger, at dette ikke kan leve op til et fokusgruppeinterview i traditionel forstand, for hvad med interaktiviteten og gruppedynamikken. Moderatoren kan ikke observere den nonverbale kommunikation, eller se hvordan deltagerne reagerer. I vores MIL1-projekt fandt vi frem til, at den udskrevne chat faktisk udtrykte sit eget 'kropssprog' i form af længden på indlæg og selve indholdets sproglige form og konsistens. Det fortolkede vi som et udtryk for deltagernes tilstand og engagement.

I MIL1 projektet fandt vi også frem til en form for online introduktion af deltagerne, både til hinanden og til mediet, i form af de skulle vælge hvilken farve, de ville skrive med i den skriftlige chat,og de præsenterede sig selv på opfordring af moderator.

 

Emne 3 Undersøgelsens emne: - 2. Niveau - (emnefokus, engagement, erfaringer, repertoire)

Der er mange faktorer, som afgør om et emne egner sig til FFG eller VFG.

F.eks. kan det være emnets art. Er det for abstrakt, kræver det et yderligere behov for moderation – forklaringer, skabelse af fælles forståelse af begreber mm. F.eks. nævner topfolkene, at forsikringsprodukter opfattes af mange som abstrakte. Derfor er de meget bevidste om hvilke interviewmetode, de vil anvende. De undersøger typisk holdninger, de bløde værdier, følelser i forhold til deres produkter. ”Hvis vi gerne vil vide hvorfor, så er det kvalitativt.” For topfolkene er det også vigtigt, at det foregår i en FFG, da de har som delmål at vise kunderne en form for fællesskab mellem kunde og selskab, derfor lægger de vægt på at vise hovedkontoret frem.

Deltagerne er også afgørende for emnets fokusering. Lisbeth nævner, at emnet er underordnet, for 'deltagerne synes overordnet set, altid det er sjovt, for de er udvalgte (ren egoisme)', så de er på.

Emner som skaber en god gruppeeffekt, egner sig godt til FG. mener Ask. Det kan være etiske og politiske spørgsmål, eller emner om 'hvad man burde'. Emnet online-tøj-køb-på-nettet fordrer også at gruppen forhandler sig frem til en mening.

Emner i online miljøer, kunne være emner og produkter, som i forvejen findes på nettet f.eks.: spil, net-tv, online-serviceydelser, mener Michael.

Det kan også være noget oplevelsesorienteret, f.eks. en præsentation af en forlystelse som Legoland, eller vurdering af en ny emballage til et kendt produkt.

Lisbeth og Ask siger, at personfølsomme emner ville egne sig, til et OFG., hvor deltagerne er anonyme. Emner som ikke egner sig til VFG., vil typisk være, hvor oplevelsen af emnet/produktet indebærer, at man skal mærke, føle, smage – altså anvende sanserne.

Her udleder vi de temaer, som efterfølgende forholdes til den teoretiske ramme: hvad burde man, holdninger, oplevelser

Emne 3 Undersøgelsens emne: - 3. Niveau - Empiri i forhold til teori

Ved kvalitative undersøgelser skal emner afspejle det livsnære, følsomme og nuancerede, jf. Bodelsen (Bodelsen, 1997: 57).  Dette ligger fint i forlængelse af hvad respondenterne siger, om egnede emner. F.eks. nævner Ask, at specielt politiske og etiske spørgsmål skaber en gruppeeffekt og dermed en fokusering på det der forhandles og diskuteres.

Faktisk nævner den anvendte teori mere emner på generelt plan, end på et konkret plan.

Emner, som kan have en mere abstrakt karakter f.eks. forsikringer, kræver meget af moderator, for at gruppen holder fokus.

Egnede emner til det virtuelle rum, kunne jf. Schneider være evaluering af websites, fordi deltagerne nemt lige kan åbne websteder under diskussionen. Michael taler også om, at man med fordel kan inddrage emner, som i forvejen er online, f.eks. spil og online serviceydelser. Det kunne også være forlystelser.

Emner som er lidt mere personfølsomme, vil egne sig fint til en OFG, fordi der her via anonymiteten (ingen billeder og lyd) kan opnås en større fortrolighed og ærlighed i indlæggene, jf. Mann (Mann, 2000: 122).

 

Emne 4 mediering; 2. Niveau – (krav og forventinger til CMC – chat, visualitet mm.)

Respondenterne er enige om, at målgruppen og emnet er helt afgørende for hvordan den computermedierede kommunikation forløber.

Ask mener, at en målgruppe som virksomhedsledere ville være lettere at få til at deltage i OFG, fordi de ofte er begrænsede af tid og logistik. Denne tanke deles af topfolkene, for så vidt angår erhvervskunder. 

Flere respondenter mener, at deltagernes niveau af Computer Literacy er (fodnote 1) afgørende for en succesfuld navigation i det anvendte system. F.eks. i et OFG, har de deltagere, der er skriftlig velformuleret, en fordel i forhold til andre, der er mere verbalt-orienteret.  

Når det så er sagt, så handler det meget om den personlige tilstedeværelse, altså kropssproget, når vi bevæger os over i OFG og VFG. En chat virker fattig på lyd og krop, siger Michael, og han vil savne den inspiration deltagerne giver hinanden. Lisbeth efterlyser også, at man kan se hinanden, det forpligter mere i en diskussion, mener hun.

En VFG med lyd og billeder, vil tilsyneladende kunne imødekomme Ask og til dels også Michaels forventninger til en virtuel metode. De ser begge en synkron platform, med lyd og billede, som potentiel mulighed.

Her udleder vi de temaer, som efterfølgende forholdes til den teoretiske ramme: tid, sted, visualitet, logistik

 

Emne 4 Mediering: 3 Niveau - Empiri i forhold til teori

Fordelene ved computer medieret kommunikation er logistikken, det at kunne samle respondenterne uafhængig af tid og sted, ved den asynkron version. Schneider (Schneider 2002: 132) nævner at OFG er relativt billige at gennemføre, fordi man ikke behøver et fysisk møderum, forfriskninger og deltagerne har ikke udgifter til transport.

Reid (Reid 2005: 133) nævner at fordelen ved OFG, er at deltagerne har tid til at reflektere og på den måde at kunne formulere et mere præcist indlæg.

Man kan også opnå adgang til helt nye målgrupper, som er spredt rent geografisk, men Schneider nævner at det også kan være en svaghed, fordi relativt mange som siger de vil deltage, aldrig dukker op i chat-rummet.

8.1.1 Sammenfatning dybdeinterview

Hvis vi forholder empiri-analysen til problemformuleringen, så ligger noget af svaret i det, at kunne transformere de ting som skaber dynamik i FFG til et virtuelt miljø. Respondenterne er sammen med teoretikerne f.eks. Morgan – bekymrede over hvordan man fornemmer stemningen, nærværet og fællesskabet i gruppen, når kropssprog, gestik og mimik går tabt, alt det som i traditionelt forstand udgør interaktiviteten.

Morgan siger, det bærende element i en fokusgruppe er interaktion, derfor er det vigtigt at det foregår i nogle trygge og hyggelige rammer. Udarbejdelse af etiske guide lines for interviewet kan også være en tryghedsfaktor. Respondenterne påpeger, at det er vigtigt at denne 'trygheds-hygge' omsættes til OFG/VFG, for at bevare og udvikle dynamikken og fællesskabsfølelsen blandet deltagerne. Reid siger, at føler deltagerne sig trygge, så kan det få dem til at være mere ærlige i deres udsagn og dermed åbne op for en uenighed i gruppen, der kan være selve drivkraften af data-produktionen.

Respondenterne har flere ideer til emner, der egner sig til OFG/VFG ud fra deres erfaringer med fokusgrupper. De nævner f.eks. ting der i forvejen er på nettet: spil og online serviceydelser, hvilket stemmer overens med Schneider, som nævner evaluering af websites som et emne. Mann nævner, at emner af lidt mere personfølsom karakter, ville egne sig til et OFG.

Halkier peger på, det er gruppesammensætningen, der er afgørende for om det swinger. Det passer fint sammen med respondenternes udsagn om, at målgruppen og emnet er afgørende for hvordan CMC forløber. Det handler om Computer Literacy, om at være skriftlig velformuleret til OFG og verbalt velformuleret til VFG. CMC handler også om fleksibilitet at gruppen mødes (a)-synkron uafhængig af tid og sted.

 Men overordnet set handler det om at kunne finde et VFG-medie, som kan genskabe en form for nærvær i øjenhøjde, dvs. så deltagerne kan se og høre hinanden virtuelt. Mere om det i teknik afsnittet.

 



1) se mere i afsnit 7.2 om paratheden hos deltagere