9.3 Programmer – valg og udvikling

9.3.1 VFG platform - N

De tre programmer eller platforme er vurderet nærmere, ved praktisk afprøvning, hvor vi har vurderet deres grad af opfyldelse af de kriterier, der er beskrevet, dels ved deres funktionsmåde, og ikke mindst ved det ’look and feel’, som vi – vel med en vis grad af subjektivitet – har sat i forhold til de tilkendegivelser, som vi har kunnet uddrage fra vores første fase af interview. Anden fase – fokusgruppen - beskæftiger sig med den valgte platform.

Vi har set helt bort fra anskaffelsesomkostninger – en egentlig installation vil blive prissat meget individuelt. Det gælder for alle tre leverandører, at priser på licenser for disse produkter bl.a. baseres på forhold som hardware, type af driftscenter, antal potentielle samtidige brugere, type af virksomhed eller institution (betragtelige rabatter til uddannelsesinstitutioner indgår altid), – og dertil ikke sjældent også købmandskab i almindelighed, der er ikke tale om ’hyldevarer’.

Driftsforholdene i forbindelse med vurderingen har været sådan, at Sametime har kunnet afprøves som dem0-version hos IBM, og i en installation hos Aalborg Universitetscenter (AAU), samt i forbindelse med tidligere arbejdsplads. Marratech har været tilgængelig i en installation som gennem aftale via AAU kører hos en leverandørs driftscenter, og Breeze har været tilgængelig i en installation hos UNI-C.

Det gælder for alle tre produkter, at der har været tale om installationer, der ikke er fuldt gennemprøvede, og der har ikke været tale om en egentlig driftsmæssig service, der har ikke været support til rådighed.

Ikke desto mindre har det været muligt både at afprøve og arbejde med systemerne, og måske har fraværet af support netop været med til at tydeliggøre tilgængelighed, brugervenlighed mm på de enkelte produkter.

Som nævnt tidligere, er der i alle tre produkter adgang til de faciliteter, som vi efterspørger. Vi har derfor valgt ud fra vurdering af to hovedområder: teknik og brugerflade, hvor især overvejelserne om brugerflade tager resultater fra dybdeinterviews ind i vurderingen.

Teknik:

Her har vi vurderet på områder som lyd- og billedkvalitet – indstillingsmuligheder for datatransmission, virkemåde for de enkelte elementer (f.eks. chat, noter, whiteboard, deling og håndtering af filer). Hertil er det undersøgt om programmerne fungerer under forskellige kombinationer af maskiner og styresystemer.

Vurdering af de tekniske forhold

Alle tre programmer fungerer i en webbrowser – og er dermed i princippet uafhængige af styresystem på klient-PC’en – vi har anvendt Windows XP sammen med MS Internet Explorer(6.0 og 7 beta) hhv. Firefox version 1.5.03, på flere forskellige maskiner og versioner af Windows XP og programmerne har fungeret upåklageligt i begge miljøer. Sametime og Marratech fungerer ifølge specifikationerne også i et Linux miljø, og Breeze er testet med fin funktion på en PC med Linux (Mandriva + KDE grafisk brugerflade og Mozilla browser – samt Knoppix).

Det er vores vurdering, at Sametime især vil være anvendeligt, når der i øvrigt arbejdes i et miljø, hvor andre dele af produktfamilien (Quickplace, Lotus Virtual Classroom, Notes med mere) også indgår, fordi visse af faciliteterne fra de enkelte programmer faktisk understøtter hinanden, og dermed fungerer bedst i kombinationer. Marratech og Breeze fremstår i højere grad som selvstændige programmer.

Både Sametime og Marratech forudsætter download af klientsoftware, som dog ikke er særlig vanskeligt. Som almindelig deltager behøver man ikke det ved Breeze, men der er også klientsoftware, specielt rettet mod at forberede præsentationer.

Ved alle tre kan man komme ud for, at der skal installeres plug-ins, eller opdateringer til f.eks. visning af video – f.eks. Flash, men dette er knyttet til den generelle installation af browseren på PC’en, og bruges af mange andre websteder.

Hvad angår de tekniske områder, har Breeze skilt sig ud med let adgang til at justere kravene til båndbredde og videobilledets opløsning. Dette har ført til at man faktisk har oplevet en højere opdateringshastighed for skærmbillederne.

Brugerflade:

Her har vi vurderet på fleksibiliteten i anvendelse, design og layout, navigation og implicitte vejledninger. Vi har taget et udgangspunkt for vurderingen ved at bruge en del af Lisbeth Thorlacius model for analyse af et websted: (Thorlacius, 2002). Vi strukturerer og sætter elementer fra modellen i relation til den umiddelbare vurdering, som deltagerne har givet af VFG-forsøget, ved henvisning til hhv. Lognote og Chatnote (Kap 8.2 ).

Denne model er mere omfattende, end vi har brug for i denne sammenhæng, og retter sig mod et egentligt websted, hvor der er et forud redigeret indhold, der indeholder planlagt og designet navigation mm. i meget stort omfang.  I en platform for diskussion og samarbejde som her, vil indholdet være dynamisk, og afhængigt af den aktuelle situation.

Iflg. Thorlacius kan den faktiske mod­tagers (VFG-deltagerens) ople­velser registreres som

·         kognitiv reception, modtagers erkendelses­mæs­sige og forståelses­mæssige recep­tion af webstedets ind­hold

·         konativ reception, hvor det undersøges om de over­talel­sesmidler, som afsender har henvendt sig med, faktisk har påvirket modtagers vilje og adfærd

·         emotionel reception, modtagers følelsesmæssige og æstetiske reaktion på web­stedet.

Vurderingen tager udgangspunkt i den centrale del af Thorlacius kommunikationsmodel, i produktet, som er de grænseflader, der møder os på webstedet og dettes formelle æstetiske og uudsigelige æstetiske funktion, som er de be­gre­ber, vi anvender i vurderingen af sidens mest iøjnefaldende elementer.

Her er der tale om en grund­læg­gende struktur, der undervejs i for­løbet dynamisk bliver redesignet ( moderator kan flytte, åbne og lukke Pods) og udfyldt indenfor de rammer, som platformen tillader.

Vi vil se på kontekstens referentielle og intertekstuelle funk­tion, samt webstedet som medie og dets fatiske og navigative funktioner.

Den vandrette del af modellen, dér hvor kommunikationen opstår mel­lem den implicitte af­sender, altså den afsender, som vi kan læse ud af designets intentioner og som modellen kalder kommunikationens ekspressive og emotive funktion, og den implicitte modtager, som vi ligeledes kan fortolke ud af grænsefladerne forstået gennem de konative og interaktive funktioner. Disse to repræsenterer den virtuelle udgave af den eksplicitte afsender og den eksplicitte modtager, - i og med at moderator har store muligheder for at styre layout og indhold, - samt deltagernes tilladelser til at ’presente’, bevæger moderatorrollen sig mellem at være eksplicit og implicit afsender. I rollen som presenter kan deltagere også fungere som implicitte afsender

 

Vurdering set fra et brugersynspunkt

Brugerfladen, design og layout, i Breeze adskiller sig fra de to andre ved at være meget neutral og diskret som udgangspunkt – dette knytter sig i modellen til ’Context’, referencer til anden tekst, sammenhænge, mulighederne for at dele egen skærm, whiteboard etc. Dertil kan den tilbyde muligheder for at tilpasse design i form af skabeloner – ’Expressive and emotive functions’, [Lognote 1, 10, 12] (dette har dog ikke været fuldt tilgængeligt under vores forsøg med det).

Brugerfladen indeholder referentielle elementer i form af letforståelige ikoner, der indeholder forklaring om tilstand, valg eller muligheder, og letter dermed navigationen. Menuer og valgmuligheder bliver kun vist i relation til den aktuelle rolle.

Vi finder specielt på grund af designstilen i Breeze, der rummer en stærk grafisk kontinuitet - brugerne finder hurtigt meningen – altså ’forudsigelighedskriteriet’ ved ’Medium’ er opfyldt - den fatiske funktion og - at det giver en bedre intuitiv forståelse, og lettere tilgængelighed – den konative funktion, deltageren bliver opfordret til at svare umiddelbart i en chat eller ser en pegepind på Whiteboard [Lognote 17, 20, 23]. Det, at der samtidigt kan kommunikeres på flere kanaler – tekst, tale, billede, animation etc. fremmer ’Interaktiviteten’.

 

I det følgende eksemplificeres brugerfladen med screendumps fra Breeze:

På disse skærmdumps illustreres nogle af Breezes funktioner. Hosten har flere indstillingsmuligheder end en deltager.

 

Man kan få dokumenteret det aktuelle driftsbillede (øverst til højre), hvor der lige nu er en forsinkelse på 1,1 sekund, og en Uploadhastighed på 113 Kbit/s – der var tale om højkvalitetsindstilling af video, vi har arbejdet med acceptable billeder ved en lavere kvalitet med Uploadhastighed på ca. 40 Kbit/s

 

Hosten kan ved ’Optimize RoomBandwidth” vælge at den generelle båndbredde for sessionen skal være ’modem’, DSL’ eller ’LAN’ og dermed få Breeze til at levere den bedst mulige kombination af komprimering af data ud til deltagerne. Både host og deltager har de tilsvarende muligheder i ’My Connection Speed”, hvor der fastlægges hvordan Upload skal foregå.

 

Ved ’Room Screen Resolution’ kan det fastlægges hvor stort skærmareal – målt i pixels, der skal anvendes. Her er det rimeligt at vælge ’mindre end laveste fællesnævner’, forstået sådan, at hvis alle deltagere har mulighed for 1024 * 768 pixels opløsning (typisk for laptops), bør man vælge på 800 * 600 pixels. Dermed vil alle have mulighed for at se hele mødet, og alligevel kunne få fat i andre vinduer/funktioner på deres respektive PC.

 

 

Kameraet kan indenfor Breezes rammer indstilles til at være i fire grader fra ’Slow’ til ’High Bandwidth’, hvor Slow kan give acceptable, men dog noget hakkede billeder – og typisk bruger 30 – 40 Kbit/s som kan leveres af en almindelig ADSL forbindelse (der skal også bruges båndbredde til tale, og andre data, så de 128 Kbit/s bliver udnyttet), Ved High Bandwith kan der opnås en kvalitet, der nærmer sig almindeligt TV – og forbruger  230 – 280 Kbit/s til Upload af billede, altså faktisk stiller krav om ½ Mbit/ som forbindelse.

Selve kameraets virkemåder, drivere og indstillingsmuligheder har selvfølgelig også betydning, men anvendelse af forskellige fabrikater og modeller har vist sig at ligge inden for ganske ensartede rammer.

Der er anvendt ikoner – f.eks. grøn mikrofon ved den deltagers billede, der har tændt mikrofonen, hvid, når man er ’på’ men ikke har tændt, - symboler for rollen for de enkelte deltagerliste (Attendee List), så man kan følge udviklingen i moderators prioritering. Dette kan bidrage til ’Awareness’, og hænger sammen med ’Code’ hos Tholacius.

I skærmdump nedenfor er faciliteterne fra oversigten vist. I Breeze bruger man betegnelsen ’Pod’ for de enkelte vinduer, og Host har mulighederne for at tilrette layout, åbne flere versioner af de enkelte Pods - eller lukke osv.

De, der vedrører selve afviklingen af fokusgruppen skal kort beskrives nedenfor:

 

 

 


 

A

Whiteboard: der kan indsættes figurer, tekst osv, så det afbilder den funktion som en flipover eller en tavle har i mødelokalet.

Ved A1 er der mulighed for at blade mellem flere whiteboards

B

Moderator (Host) og Presenter – rollerne giver mulighed for at styre deling af whiteboard, og egen skærm mm.

C

Fildeling – afhængig af rollen, kan man her lægge filer til de andre deltagere, altså Upload og Download af filer.

D

Chat, hvor man har mulighed for at styre individuelt ved rulleboksen nederst, hvem der skal modtage – person til person, rollegrupper etc. – der kan etableres flere Chat-Pods

E

Styring af lyd og billede. Ved ikonerne under selve billedet kan man starte og stoppe kamera og mikrofon, og sætte indstillingerne.

F

Fra menuen ’Meeting’ har Host adgang til at invitere deltagere, og fra Pod’en kan man dels se, hvem der er på, dels ændre deres roller.

G

Note-Pod er en mulighed for at lave notater undervejs i forløbet – til eget brug, eller mere ’offentligt’ – der kan etableres flere Note-Pods.

H

Her gives mulighederne for hurtigt skift mellem forskellige layouts, der kan være forberedte af moderator – og i eksemplerne på skærmbilledet er der valgt deling (’Sharing’) – hvor ’Discussion’ og ’Collaboration’ også er tilgængelige.

 

 

 

 

 

 

 

9.3.2 Sammenfattende valg af platform - N

Denne vurdering er naturligvis ikke udtømmende, og bør, før endelige valg, også suppleres med mere dybtgående overvejelser, især på det tekniske og driftsmæssige område, ligesom økonomien har betydning. En mere grundig receptionsanalyse, med flere deltagere vil kunne give et mere nuanceret billede. Men på det grundlag, hvor vi både har deltagernes indtryk, en teknisk vurdering i forhold til andre muligheder, og en æstetisk baseret vurdering, ganske overbeviste om at Breeze er det produkt, der er værd at arbejde videre med.

 

9.3.3 VFG portal - N

I fortsættelse af beskrivelsen i indledningen af Kap. 9 har vi valgt at skitsere en prototype af portalen som et websted, der er tilgængeligt på www.fokusgrupper.net, fordi vi finder, at dette er den bedste illustration af vores intentioner.

Udviklingen er sket ved anvendelse af Macromedia Dreamweaver MX, MS Frontpage, Adobe Photoshop CS med flere programmer.

På webstedet vil man finde eksempler på artikler, vejledninger, links mm., der kan illustrere strukturen af portalen, og skitsere en designmæssig linie, der skal udbygges i et endeligt websted.

Der er valgt en ganske simpel konstruktion, hvor der er en gennemgående titel- og menuramme øverst i browservinduet, og udskiftelige menuer i venstre side, som leder til selve indholdet. Dette er begrundet i et ønske om at siden skal være lettilgængelig, at læseren skal have en umiddelbar og genkendelig navigation. Man kan sige, at indholdet skal have større betydning end form.

Målgruppen for en sådan side er ikke den helt brede læserskare, men personer, der i kraft af interesse for at arbejde med undersøgelser som studerende, virksomhedsmedarbejdere, bureauer m. fl. søger informationer om undersøgelsesmetoder. Dette skal afspejle sig i tekstmæssig form, designstil og sprog.

Et større perspektiv for siden kunne være, at den indgår i et egentligt forretningsmæssigt tilbud om udarbejdelse af fokusgruppeundersøgelser, men i denne sammenhæng er det afgrænset til det informative.


Se websiden (link er indlejret) for yderligere